Regler og vilkår
(VERSION NR 2.1 AF DEN 27.02.2025)
ParkPrivate ApS vil gerne sikre alle brugere af Visitors en god oplevelse. Der gælder derfor nogle regler og vilkår for brugen af Visitors. Disse regler og vilkår fremgår nedenfor, og du accepterer dem automatisk, når du opretter dig som bruger.
1. Generelt for alle brugere
Oprettelse som bruger
Du opretter dig som bruger af Visitors via vores app, som hentes i App store eller Google Play.
Når du opretter dig, skal du give os følgende oplysninger om dig:
- Telefonnummer, Apple ID eller GoogleKonto
- Navn (valgfrit)
Oplysninger om telefonnummer vil blive videregivet til Firebase. ParkPrivate ApS benytter Firebase til at logge dig på som bruger. Dit navn anvendes kun i tilfælde af dit behov for kundeservice.
Parkeringsgrupper
Der er to typer af parkeringsgrupper, man som bruger af Visitors kan tilmelde sig. Det er kommunalt besluttet, hvorvidt de pågældende p-pladser kan benyttes af alle, eller kun borgere med beboerlicens til det pågældende område.
- Gratis gruppe: Er parkeringsgrupper, hvor alle kan tilmelde sig og bruge p-pladserne gratis.
- Beboerlicensgrupper: Er parkeringsgrupper, hvor det kræver en beboerlicens for at anvende p-pladserne i gruppen. Læs mere i afsnit 2.
Adgangskrav
Nogle parkeringsgrupper har et adgangskrav før man som bruger kan blive medlem (eksempler på adgangskrav: beboerlicensnummer, verificeringskode, kunde nr., studie nr., telefonnr., e-mail. Etc.) I de fleste tilfælde bliver man som bruger automatisk godkendt, såfremt den indtastede valideringskode er korrekt. I andre tilfælde er det administratoren af gruppen, som bruger oplysningen, som beslutningsgrundlag for at acceptere eller afvise anmodningen om medlemskab.
P-pladser
En parkeringsgruppe giver adgang til at benytte en række forskellige p-pladser. P-pladserne kan være placeret på mange forskellige lokationer, eller alle være placeret på en og samme lokation.
P-pladsernes brugstider
P-pladserne i en parkeringsgruppe kan have forskellige brugstider. Brugstiderne fremgår i beskrivelsen af den enkelte p-plads.
Benyttelse af p-pladserne
Alle p-pladserne i en parkeringsgruppe er til deling blandt gruppens medlemmer. Dvs., at man som medlem ikke tildeles en bestemt p-plads, men får adgang til at benytte en række forskellige p-pladser på lige fod med gruppens øvrige medlemmer. Ingen medlemmer har forrang, idet først til mølle-princippet er gældende. Der er således ingen garanti for en ledig p-plads, når man har behov for en. Alle p-pladser kan være optaget af andre medlemmer i gruppen i det ønskede tidsrum!
Booking af en P-plads
Det er muligt at booke/reservere p-pladser forud i de fleste parkeringsgrupper.
Såfremt du booker en parkeringsplads, hvor et autoriseret parkeringsselskab fører opsyn og kontrol, skal du give os følgende oplysninger om bilen:
- Bilens registreringsnummer (nummerplade)
Registreringsnummeret vil blive videregivet til det autoriserede parkeringsselskab, som fører opsyn og kontrol med p-pladsen, så de kan kontrollere, at der er oprettet en gyldig parkeringstilladelse til registreringsnummeret. ParkPrivate ApS er uden ansvar for at bruger indtaster korrekt registreringsnummer (nummerplade) ved booking af p-pladsen.
Digital p-tilladelse (kvittering)
Når du booker en p-plads, modtager du en digital p-tilladelse/kvittering i app’en. Dette er dit bevis på, at du må holde på p-pladsen i det bookede tidsrum. Kvitteringen fremgår efter bookingen er gennemført, og vil altid kunne ses under menupunktet ”mine parkeringer”.
Tekniske problemer / manglende digital p-tilladelse (kvittering)
Såfremt der i bookingforløbet opstår tekniske problemer, som fx manglende netdækning, kan det medføre, at bookingen ikke kan gennemføres, hvilket betyder, at der ikke opnås en digital p-tilladelse/kvittering. Brugeren har dermed ikke opnået ret til at parkere på p-pladsen og kan risikere en kontrolafgift, hvis brugeren alligevel vælger at parkere på p-pladsen. ParkPrivate ApS er uden ansvar herfor og kan ikke gøres ansvarlig for den gene det medfører.
Parkering uden tilladelse
Hvis du holder på en Visitors-parkeringsplads uden gyldig digital p-tilladelse/kvittering, kan du risikere en kontrolafgift svarende til det beløb, som fremgår af p-reglerne på pladsen.
Max. antal bookinger
Der kan i en parkeringsgruppe være et loft på, hvor mange aktive bookinger et medlem kan have ad gangen. Dette sikrer imod misbrug af systemet, så ingen medlemmer kan opnå en følelse af, at de har deres egen private p-plads. Begrænsningen sikrer at alle medlemmer i gruppen kan have lige meget gavn af p-pladserne. P-pladserne er jo netop til deling blandt gruppens medlemmer!
Loftet for hvor mange aktive bookinger, der er tilladt i en parkeringsgruppe, vil automatisk fremgå, når et medlem er ved at overskride det tilladte antal, under processen med booking af en p-plads.
Max. bookinglængde
Der kan i en parkeringsgruppe være et loft på, hvor mange timer et medlem kan booke en p-plads ad gangen. Dette sikrer imod misbrug af systemet, så ingen medlemmer kan opnå en følelse af, at de har deres egen private p-plads. Begrænsningen sikrer at alle medlemmer i gruppen kan have lige meget gavn af p-pladserne. P-pladserne er jo netop til deling blandt gruppens medlemmer!
Loftet for, hvor mange timer et medlem maksimalt kan booke ad gangen i en parkeringsgruppe, vil automatisk fremgå når et medlem indstiller det ønskede tidsinterval for bookingen.
Bookingperiode
Når du booker en p-plads gennem Visitors, skal du som minimum booke 30 min. Vil du parkere mere end 30 min. kan du booke med 15 minutters intervaller, f.eks. 45 min., 60 min., 75 min. osv.
Ansvar
Indkørsel på og brug af parkeringspladser sker for egen risiko og i henhold til ParkPrivate ApS’ regler for brug af Visitors og eventuelle retningslinjer, som måtte være skiltet på parkeringspladsen. Hverken ParkPrivate ApS eller parkeringspladsens ejer kan holdes ansvarlig for ulykker, tyveri, skader på personer, køretøjer, værdigenstande eller lignende, uanset årsag. Ligeledes kan ParkPrivate ApS ikke gøres ansvarlig for indirekte tab og følgeskader. Disse regler gælder, medmindre andet måtte følge af ufravigelige lovregler i dansk ret.
P-pladsen er optaget
Hvis det imod forventning ikke er muligt at parkere i det bookede tidsrum, skyldes det, at der holder en eller flere køretøjer ulovlig parkeret.
ParkPrivate ApS er uden ansvar herfor og kan ikke gøres ansvarlig for den gene det medfører.
P-pladsen er utilgængelig på grund af vejrforhold m.m.
Såfremt parkering på en booket p-plads forsinkes eller ikke kan gennemføres som følge af uforudsete vejrforhold, som ParkPrivate ApS ikke er herre over, herunder – men ikke begrænset til – sne, is, nedfaldne blade og grene etc., kan ParkPrivate ApS ikke gøres ansvarlig.
Parkering bag bom, låge eller port
Såfremt du har booket en p-plads som er placeret bag en bom, låge eller port (f.eks. p-kælder eller P-hus) er ParkPrivate ApS uden ansvar, hvis adgangen til p-pladsen bliver forhindret, som følge af f.eks. tekniske problemer med bom, låge eller port. Dette gælder før, under og efter endt parkering.
Force majeure
Såfremt parkering på en booket p-plads forsinkes eller ikke kan gennemføres som følge af uforudsete forhold (force majeure), som ParkPrivate ApS ikke er herre over, herunder – men ikke begrænset til – krig, mobilisering, pandemi, terrorhandlinger (herunder trusler om sådanne), brand, strejke, boykot, blokade og lockout, hacking, lukning af veje eller tilkørsler til parkeringspladser og/eller naturkatastrofer, kan ParkPrivate ApS ikke gøres ansvarlig.
Lovvalg og værneting
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med nærværende salgs- og leveringsbetingelser, skal afgøres efter dansk ret.
Såfremt uoverensstemmelser ikke kan løses i mindelighed, skal enhver tvist afgøres ved voldgift. Voldgiftsretten har sæde i Aarhus inden for postnr. 8000-8260. Lov om voldgift er gældende.
Kontrolafgift
Hvis du har modtaget en kontrolafgift, skal denne betales direkte til den operatør, som har pålagt afgiften. Operatøren er en selvstændigt virkende tredjemand, hvorfor ParkPrivate ApS er uden ansvar for dennes handlinger.
Reklamation
Hvis du vil klage over en booking, skal du tage kontakt til ParkPrivate ApS enten på mailen info@visitors.dk eller telefonisk ved at ringe på +45 71 89 00 07.
Hvis du vil klage over en kontrolafgift, skal du tage kontakt til den operatør, som har udstedt kontrolafgiften – operatørens kontaktoplysninger vil fremgå af den udskrevne kontrolafgift, som enten vil være placeret på din bil eller være blevet sendt til dig.
GDPR
Vi gemmer brugernes oplysninger på vores servere. Oplysningerne administreres i henhold til gældende lovgivning vedrørende GDPR og persondataloven.
Cookies
Ved besøg på http://www.Visitors.dk gemmes informationer (de såkaldte cookies) om, at du har besøgt hjemmesiden.
Ændringer
ParkPrivate ApS kan til enhver tid ændre ovenstående regler og vilkår. De til enhver tid gældende regler og vilkår fremgår af hjemmesiden.
2. For parkeringsgrupper som kræver beboerlicens
Nummerpladescanning
Ved ind- og udkørsel til et parkeringshus/p-kælder kan der være placeret kameraer, som anvendes til scanning af bilens registreringsnummer (nummerplade). Scanningen anvendes til at validere om der, for bilen, forelægger en gyldig booking i Visitors.
Forelægger der en gyldig booking, vil porten/bommen automatisk åbnes. Dette forudsætter dog, at bilen ankommer indenfor bookingperioden. Forlader bilen parkeringshuset/p-kælderen indenfor bookingperioden åbner porten/bommen automatisk. Forlader bilen parkeringshuset/p-kælderen efter, at bookingen er udløbet, betales der for den ekstra tid. Betaling vil ske efter opkald til parkeringshus/p-kælderens servicecenter, som vil beregne det udestående, og brugeren skal herefter foretage betaling før udkørsel er mulig.
En bruger, der misbruger et parkeringshus/p-kælder eller systemet vil blive udelukket for fremtidig brug.
Kameraerne til nummerpladescanning leveres af tredjepart. ParkPrivate ApS er uden ansvar for den digitale valideringsproces, som udføres af kameraerne.
Ankomst før en Visitors bookings starttidspunkt
Hvis en bruger ankommer til et parkeringshus/p-kælder, hvor betaling kan ske med Easypark, og brugeren har foretaget en booking i Visitors, skal brugeren være opmærksom på følgende:
- Ankommer brugeren før Visitors bookingens starttidspunkt, og samtidig har aktiveret ”Automatisk kameraparkering” i Easypark app’en, vil porten/bommen til parkeringshuset/p-kælderen automatisk åbnes. Dette vil medføre, at brugeren aktiverer en betalingsparkering i Easypark og dermed kommer til at betale for hele parkeringen, som automatisk afsluttes når brugeren forlader parkeringshuset/p-kælderen.
- På samme måde gælder det, hvis en bruger ankommer til parkeringshuset/p-kælderen før Visitors bookingens starttidspunkt og vælger at indsætte sit betalingskort i automaten, for at få bommen/porten til at gå op, så aktiveres en betalingsparkering og brugeren kommer til at betale for hele parkeringen.
For at sikre at brugerens Visitors booking aktiveres, skal brugeren ankomme efter Visitors bookingens starttidspunkt.
ParkPrivate ApS er uden ansvar for, hvis en bruger ankommer til et parkeringshus/p-kælder før bookingens starttidspunkt og dermed kommer til at aktivere en betalingsparkering via Easypark ”automatiske kameraparkeringsfunktion” eller via et betalingskort, og dermed kommer til at betale for hele parkeringen. ParkPrivate ApS yder ikke kompensation for betalingsparkering, foranlediget af for tidlig ankomst til parkeringshuset/p-kælderen.